Mange har hørt historien om Kong Minos, hvis kone, Pasifaë, blev forbandet til at forelske sig i en tyr, med hvilken hun plejede kønslig omgang og senere fødte en søn med tyrehoved. Denne "Minotauros" (Minos-tyr) blev gemt af vejen under paladset i en sindrigt konstrueret labyrint og fik hvert år tilsendt fjorten unge - syv af hvert køn - som offergave fra Athen, indtil den atheniensiske prins, Theseus dræbte ham. Daedalos, som havde lavet labyrinten, og som i øvrigt længe var blevet holdt som fange af Minos, konstruerede senere to sæt vinger af voks og fjer, så han og sønnen Ikaros kunne flygte. At Ikaros trodsede sin faders advarsler om at flyve for tæt på solen, er en historie mange forældre sikkert kan nikke genkendende til.
Det er også på Kreta, at Zeus, gudernes overhoved, som barn blev gemt for sin far, der af frygt for at blive udkonkureret af sine efterkommere, åd de børn, hans kone skænkede ham. Zeus blev opfostret af nymfer i en hule på Idabjerget og dræbte senere sin far - en typisk græsk historie om, at den, der forsøger at flygte fra sin skæbne, som regel sætter kursen direkte imod den, netop ved at prøve at slippe.
 |
| Kort over det minoiske Kreta Klik for at forstørre |
Khania, som i Antikken blev kaldt Kydonia, har spor efter organiseret bebyggelse helt tilbage til 3. årtusinde før vor tidsregning, mens de tidligste beviser for beboelse kan dateres helt tilbage til 3500 før vor tidsregning. Den ældste del af byen er centreret omkring Kastellihøjen i nærheden af den venetianske havn, og det er netop på Kastelli, at de græsk-svenske udgravninger af Hagia Aikaterini-torvet finder sted.
Indtil flere byggetomter på højen er blevet ekspproprieret af det arkæologiske departement, og de bliver systematisk udgravet for at bidrage med så megen information om byens historie som muligt.
