Om udgravningerne på Hagia Aikaterini - Opdateret

Udgravningerne på Hagia Aikaterini-torvet blev påbegyndt i 1964 under ledelse af Dr. Yannis Tzedakis, hvor store mængder af minorisk keramik blev fundet. Fra 1970 har der foregået et systematisk samarbejde mellem Grækenland og Det svenske Institut i Athen, stadig under ledelse af Dr. Tzedakis, men med danske Erik Hallager som leder af den svenske del. I dag har udgravningerne afdækket ca. 5000 års historie på 600 m² og er nede i omkring 2 m under gadeniveau.

Beboelsen af højen begynder i slutningen af Neolitisk tid (3500 fvt.) og fortsætter uafbrudt op til i dag, og allerede i Præpalatial tid (3000-1500 fvt.) bevidner den tætte og omhyggeligt konstruerede arkitektur om byens vigtighed. Der er vægge pudset op med mørkerød gips, tykke, stampede lergulve med omhyggeligt nedsunkne arnesteder, og flere steder er der fundet lokal keramik af helt enestående høj kvalitet. Importvarer og efterligninger afslører handel med bl.a. Knossos, Peloponnes og Kykladerne.

Henimod slutningen af den præpalatiale periode sker der en forøgelse i befolkningen, hvilket forbindes med en generel økonomisk vækst, og det resulterer i koloniserigen af den nærliggende ø, Kythera. Det er på dette tidspunkt, at paladserne Knossos, Phaestos og Malia begynder at få deres indflydelse på øen, og dette spores også på Hagia Aikaterini-udgravningen. Det er begrænset, hvad der har været af fund fra Protopalatial periode (1900-1700 fvt.) i forhold til perioderne inden, sandsynligvis på grund af yngre fundamenter, som "tynger" på de ældre lag. Alligevel er der rigeligt med beviser for, at beboelsen stadig blomstrede. I Neopalatial periode (1700-1450 fvt.) findes der tydelige tegn på omhyggelige om- eller genopbygninger. Arkitekturen er fuld af fornyelser og meget af det er træk, man først har set på paladserne, men senere på rige huse og villaer omkring dem. Størstedelen af det blotlagte område på Hagia Aikaterinitorvet tilhører den sidste del af denne periode (som også kaldes Senminoisk 1b)

Udgravningen har blotlagt grundplanen af en bygning, samt dele af tre andre. De er opdelt i blokke, adskilt af smalle gader og små torv. Den hele af bygningerne har et grundareal på 225 m² og har været i to etager. Alene i stueetagen var der 14 rum, og hovedindgangen, der findes ud til gaden mod syd, inkluderer et polythyron (en hal med flere døre), en lysbrønd, køkken og en dobbelttrappe.
I midten af køkkenet findes en af de føromtalte, nedsunkne arnesteder, og fund af vægte umiddelbart ved siden af, afslører vævens placering. Fund fra de andre rum identificerer lagerrum, arkiv og et skatkammer.
Forskellige små rør vidner om opsamling af regnvand fra tage og lysbrønde, mens andre rør, placeret under gadeplanet, har fungeret som kloakering.
Stedet blev ødelagt af en voldsom brand omkring 1450 fvt (hvilket stemmer overens med andre ødelæggelser overalt på resten af øen), og det tykke askelag, som efterfølgende dækkede ruinerne, har indkapslet og bevaret flere data for eftertiden, end det har været tilfældet med de tidligere faser. Straks efter branden er stedet blevet genopbygget, omend kun delvist, og her har man fundet et segl af særdeles fin kvalitet, kaldet "The Master Impression". Seglet er af helt særlig betydning for både udgravningen og Kreta, da det forestiller noget meget sjældent for minoisk billedkunst: Et toetagers byggekompleks.

 Bygningerne er placeret ud til en stejl klippekyst, og faktisk er ligheden mellem lansdskabet på seglet og det område af Kastellihøjen, det blev fundet på, så slående, at man mener, at det ikke kan være tilfældigt. Bygningens tage er udsmykkede med hellige horn - som det er udbredt i minoisk tid, men den centrale og højeste bygning har tillige en statue af en ung mand.

I begyndelsen af det 14. århundrede (dvs. i 1500 tallet) før vor tidsregning var handelsbalancen rykket over i mykensk favør, og Kreta kun en mindre del af denne verden. På Hagia Aikaterini sker dette samtidig med et nyt byggeprogram, hvor pladsfordelingerne i de nye bygninger var markant anderledes: Rummene var store og som regel i stueetagen, og der var massevis af hygiejneområder.
Det lokale pottemagerværksted blomstrede, og særligt khaniote-krukker er fundet. Disse blev som regel brugt i handlen med lokal olivenolie, og krukker af denne type er fundet i Mykene, Tiryns, Eleusis, Orchomenos og Theben.

Området brændte igen omkring 1300 fvt, hvilket resulterede i, at man har bevaret flere tavler med Linear B skrift. En af disse omtaler en Zeushelligdom, hvor også Dionysos blev dyrkedes gennem ofringer af honning.
En anden lertavle opregner antallet af ansatte i en tekstilindustri og nævner to stednavne fra det vestlige Kreta; Wa-to og Pu-na-so. En tredje tavle er en optælling af ti hestevognhjul.

I den turbulente Postpalatiale periode blev der stadig rejst nye bygninger på Hagia Aikaterini, men omkring 1150, i slutningen af den minoiske civilisations levetid, blev området forladt i en periode. Dog blomstrede Kydonia igen i anden halvdel af 8. århundrede fvt., hvor havnen fungerede som knudepunkt for handel og transport til og fra vesten. Der er fundet typisk keramik fra Attika, Argos, Korinth og Kykladerne, muligvis i forbindelse med en helligdom, der har ligget på stedet siden mykensk tid. Til ingens overraskelse blev der bygget en kirke på nøjagtigt samme sted i kristen tid.