fredag den 2. august 2013

TIDSOVERSIGTEN - Den helt bestemte side, man altid vender tilbage til i et opslagsværk.

Som det er gældende med ALT i den arkæologiske verden, er også placeringen og dateringerne af de forhistoriske tidsperioder stærkt omdiskuterede og præget af århundreders intriger og magtkampe. Derfor har jeg lavet en grov skitsering af den forhistoriske kronologi på Kreta, så folk, der ikke har med den slags at gøre til daglig, også kan være med, når jeg f.eks. siger, at noget er fra Protopalatial periode. Jeg skal allerede så tidligt i mit bekendtskab med bloggen understrege, at ALLE faglige årstal er før vor tidsregning, og derfor skal der regnes baglæns, når man bevæger sig fremad i tiden. Det kan godt være forvirrende, hvis man ikke er vant til det, men jeg skal gøre mit bedste for at gøre det så nemt at forstå som overhovedet muligt. Ellers må der råbes på hjælp i kommentarsporet.



Klik for at forstørre.

Jeg har sat Kreta og Mykene som relativt sideløbende, fordi der findes en masse udveksling og lighedspunkter disse kulturer imellem. Jeg kunne for så vidt også have gjort det for Kykladerne, men jeg var for doven, og jeg må en sjælden gang også tilstå, at min uddannelse er en anelse haltende, hvad det kykladiske angår...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar